Vækker overskriften på indlægget her følelser hos dig?
Jeg skriver til dig, der føler, at livet med hund af og til har været blod, sved og tårer. At du har kæmpet en hård kamp for, at du og din hund (og resten af din familie/flok) kan få lidt ro og balance i hverdagen.
Skal livet med hund føles som en verdenskrig?
Udtrykket “blod, sved og tårer” stammer fra Winston Churchills tale under Anden Verdenskrig. Og nej, livet med hund skal ikke føles som en verdenskrig.
Jeg har også været i krig…
I 2013 blev jeg færdig med uddannelsen som Jan Fennell Dog Listener.
Siden har jeg desværre mødt MANGE fortvivlede hundeejere med stressede hunde.
Jeg har selv været der: Stresset, i krig og fortvivlet…
Men jeg valgte et andet perspektiv. Jeg valgte at træde tilbage og se verden og alle situationer med min hund – med hundens øjne.
Vi gør ikke noget forkert – vi lærer
Du og jeg gør ikke noget forkert. Vi har ikke gjort noget forkert.
Vi har bare ikke haft de rette værktøjer og den rette vejledning til at leve livet med vores hund på den rigtige måde. Vi har søgt svar mange forskellige steder og er blevet forvirrede undervejs – og det gælder også for vores hunde.
Når vi ved, HVORDAN vi skal forandre og har værktøjer, vi stoler på, er vi klar til at skabe en stærkere og mere tillidsfuld relation til vores hunde.
Vi må ganske enkelt lære at tilgive os selv for det, der er sket tidligere.
Hurtige løsninger der virker på hunden
Desværre ser jeg ofte et mønster, hvor vi glemmer, HVORFOR vi fik hund. I stedet forsøger vi at få hunden til at passe ind i vores, ofte stressede, hverdag.
Vi ønsker lynhurtige løsninger på problemerne med vores hunde. Men ofte er det allerede gået for vidt i relationen, så både hund og ejer har brug for tid til igen at tro på, at en ny start er mulig.
Hunden skal passe ind i vores hverdag
Hunden, som ser verden med naturens øjne og har sine instinkter fra naturen, skal pludselig:
- opføre sig “ordentligt”
- klare at blive passet af andre
- klare utallige møder med andre hunde hver dag
- sidde pænt i sofaen og blive klappet, når vi har lyst til det
- gå pænt i selen
- hilse pænt på gæster
- kunne lide at være alene hjemme
– kort sagt skal hunden være TILGÆNGELIG, når det passer os.
MEN mange hundeejere oplever hverdagen som en krig, man skal igennem for at få puslespillet til at gå op.
Og finde ud af, hvordan det mon skal gå:
- når hunden skal være alene hjemme
- på gåturen, når hunden gør ad alt og alle
- når børnene skal puttes og hunden stresser, halser og ryster derhjemme
- når der kommer gæster på besøg, og hunden hopper, gør og konstant er stresset
- hvis vi ikke når at stimulere og aktivere hunden, så den er “tilstrækkelig udmattet” (det har du jo læst om på nettet)
– og så videre…
Følelser er følelser – uanset hvad
Måske føler du ikke, at hver dag med din hund er en verdenskrig…
Men måske kan du nikke genkendende til, at der er visse oplevelser, der dræner dig for energi og får dig til at tænke tanker som f.eks:
- “Hvorfor kan min hund ikke bare opføre sig ordentligt?”
- “Nu har jeg sagt fra flere gange – hvornår fatter min hund det?”
- “Det er jo bare postbuddet, der kommer – skal min hund virkelig gø og blive stresset hver gang?”
- “Den der hund har vi mødt 100 gange på vejen, og alligevel skal min hund reagere så voldsomt hver gang?”
Tager disse tanker over en gang imellem?
Så gætter jeg på, at du til tider finder det svært at være positiv og nyde livet med din hund fuldt ud.
Små følelser og store irritationer
Små følelser og irritationer kan blive til store følelser og irritationer. Så store, at det nogle gange medfører, at vi som hundeejere kan være en del af årsagen til mere stress blandt vores hunde.
Hundene aflæser os hele tiden. Hvis vi ikke giver dem den rette information om, at vi kan tage hånd om dem i en hver situation, begynder de at larme og regere for at få et svar fra os.
Investeret blod, sved og tårer
Det er dit job at give et tydeligt svar på, hvem der skal tage hånd om flokken hvert sekund, hvert minut, hver dag. Og her kan det føles, som om blod, sved og tårer bliver investeret, uden vi får noget tilbage. Hunden adlyder stadig ikke…
Vi når ikke ud til hunden
Vi når helt enkelt ikke ud til hunden med vores kommunikation.
Vi kommunikerer på to forskellige bølgelængder:
- Hundeejeren med ord og kropssprog
- Hunden med tavse, fine signaler og kropssprog
For at undgå at opleve hundeejerskabet som en krigszone, må vi være klar til at forandre, hvordan vi ser på hunden samt hvor den kommer fra.
Vis vores sårbarhed
Vi må være villige til at bede om hjælp og støtte. Og selvfølgelig også at tage imod. Vise at vi er sårbare og erkende, at vi har fejlet, men at nu, når vi har de rette værktøjer, er vi på rette vej.
Tankens kraft er stærk og manifesterende.
Tænker vi for meget på, at noget ikke fungerer og aldrig kommer til at fungere, forhindrer vi ubevidst, de fine ting, der kan ske mellem os og vores hunde.
Forestiller vi os derimod, at vi tager den nye viden til os med smil og åbenhed – og at vi føler os trygge ved at anvende denne nye viden – så vil vi opnå en langt større rehabilitering og healing.
Skal vi sige nej til blod, sved og tårer? ABSOLUT!
Når vi tør ændre vores perspektiv, ændres vores adfærd såvel som hundens adfærd. Vi øver os alle på at trække vejret, tage et skridt tilbage og have tålmodighed.
Sig ja til det gode liv med hund, hvor du lærer hundens tavse sprog og kan guide og støtte din hund i alle situationer. Der findes ingen quick fixes, men du giver hunden retten til sit eget naturlige sprog.
Læs mere om metoden Amichien Bonding >>
Har du spørgsmål?
Ønsker du støtte og vil du lære mere om hundens unikke, tavse sprog? Så er du meget velkommen til at kontakte mig på info@lovinadogs.com