fbpx

Hvilken hund skal man vælge, hvis man ønsker både hunde og børn?

Af egen erfaring kan jeg sige: Få ikke hund og barn på samme tid. Min hund var 8 år, da min datter blev født, og det var skønt at være rutineret hundeejer og ikke at skulle tage hånd om to “babyer” på samme tid.

 

Et nyt medlem af familien – hvad er hundens rolle?

En lille baby kan skabe meget uro i din hunds verden, især hvis din hund også har været lidt stresses inden da.

Din hund kan opfatte dit barn som endnu et medlem i flokken, som skal beskyttes – hvis du ikke har udsendt de rette signaler om, at du tager hånd om barnet.

Har din hund allerede meget ansvar i din familie = er stresset? Så kommer det til at blive uoverkommeligt for din hund, når den lille ny kommer til verden.

 

Hunde og børn – hvordan viser din hund tegn på stress?

Hvis din vovse begynder at få svært ved at ligge på samme plads i mere end 10 minutter, hvis den vandrer rundt i huset, søger ekstrem kontakt hele tiden og hele tiden holder øje med din baby – så er din hund begyndt at blive stresset over, at der er et barn i huset.

Det betyder ikke, at din firbenede ven ikke kommer til at kunne slappe af med børn i huset. Men det er vigtigt, at du tager ansvar og hjælper din hund. Ellers kan det eskalere – og det bliver ikke lettere, når barnet begynder at kravle.

 

Tag ansvar og pas på begge

Hunde lever ofte i 10 år eller mere, og derfor anbefaler jeg, at du hver dag investerer i din relation med din hund. Det handler ikke om mere tid med din hund, men om at sende de rette signaler og kommunikere på din hunds sprog. Så kan alle i familie føle sig trygge.

Drømmer du om harmoni med din hund – også når der kommer flere til i flokken? Kontakt mig her og få hjælp. Jeg bruger metoden Amichien Bonding, når jeg hjælper dig gennem f.eks. en hundekonsultation.