fbpx

Hunden håber jeg bliver min nye bedste ven, og jeg tror, vi kommer til at hjælpe hinanden med at forstå verden og os selv. Vi mod verden – eller noget i den dur…

Livet med hund er meget bedre

Jeg tror, at livet med hund er meget bedre end livet uden.

Jeg forestiller mig, at vi går ud på lange gåture sammen, at vi leger og krammer. At den efter lidt tid kender mig og stoler på mig.

Tal hundesprog til hvalpen

Derudover er jeg nysgerrig på at bruge det, jeg har lært om hundekommunikation hos Celest, helt fra begyndelsen. At gøre det, jeg har gjort med hendes hunde med min egen hund.

Når vi kommer hjem fra skole, vil han/hun være overlykkelig for at se os. Men vi kigger ikke på hunden men hilser på dens måde i stedet.

Vi kommer til at bruge hundekommunikation og vise hunden, at vi er lederne. Det bliver spændende at se mine søstre tage kontrol og lede hunden. De bliver så utrolig dygtige med min hjælp.

 

Stakkels hvalp…

Hvordan tror jeg hunden vil opleve det at komme til vores familie? Jeg tror at den kommer til at stille en masse spørgsmål i starten.

Den bliver sikkert overøset med kærlighed, klap og kram fra mine søstre de første måneders tid. Jeg må forsøge at stoppe dem så vidt muligt. Den stakkels hvalp skal være i fred en gang i mellem.

Men jeg tror, det går hurtigt med at tilpasse os, og for hunden at tilpasse sig. Den vil nok føle sig tryg hos os. Det håber jeg i hvert fald.

 

En lille hårbold bliver til en stor hund

Og den vil være så lille!!! Jeg forestiller mig, hvordan den løber rundt i vores stue på sine små ben og med sin lodne pels, som en lille hårbold på eventyr.

Hvordan den kommer til at stoppe op og kigge på os og spørge: “Kigger I på mig?”, og derefter løbe videre. Så sødt!

Jeg er utrolig opsat på at få et nyt familiemedlem. Det bliver helt fantastisk.

/Emma S. på 14 år – om det at få en hvalp i familien

Har du netop fået en hvalp, og vil du vide mere om, hvordan din hvalp kommunikerer? Kontakt mig her og hør mere >>