Har du nogensinde tænkt over, hvad din hund ville sige, hvis den kunne tale?
Hvad tror du den ville sige til dig?
Måske ville den brokke sig over noget. Måske ville den sige tak…
Fælles for alle hunde ville være, at de ville sige følgende højt til dig, hvis de kunne:
- Din hund ville fortælle dig, hvor meget den holder af at være sammen med dig – uden at I laver noget specielt.
- Din hund ville fortælle dig, hvor meget den holder af, at du ser den, for den, den er – et kærligt væsen med en egen personlighed.
- Din hund ville fortælle dig, at dyr har følelser, og at din hund bliver lykkelig, når du ser og ærer disse følelser.
- Din hund ville fortælle dig, hvor meget du betyder for den. Uden dig ville hunden ikke have et sted at sove, mad i skålen og en varm favn at ligge i.
- Din hund ville fortælle dig, at det ikke er alle hunde, den har lyst til at hilse på, på gåturen. Bare fordi I møder andre hunde, betyder det ikke, I skal hilse på dem.
- Din hund ville fortælle dig, hvor fin du er, og hvor godt du gør det.
- Din hund ville fortælle dig, at du er den vigtigste person i dens liv. Uden tvivl.
- Din hund ville fortælle dig, at den ikke bryder sig om at blive talt hårdt til, rykket hårdt i halsbåndet, stirret i øjnene eller råbt ad.
Måske du selv kan komme på flere ting, din hund ville fortælle netop dig..?
Ved blot at gøre dig denne overvejelse er du et skridt tættere på at forstå din hund og styrke jeres relation ♡